Akupunktur virker på en lang række af akutte og kroniske lidelser.
Ikke alle lidelser kan helbredes, men ofte kan følgevirkningerne lindres.

Akupunktur bruges bl.a. til:

  • Smertelindring – alle slags
  • Hormonelle forstyrrelser
  • Immunsygdomme
  • Fertilitetsproblemer
  • Forhøjet blodtryk og kredsløbslidelser
  • Astma, allergi, høfeber, eksem
  • Træthed og søvnproblemer
  • Kvalme, opkastninger m.v.
  • Psykiske lidelser
  • Afhængighed
  • Bivirkninger ved strålebehandling og/eller kemoterapi

Hvordan foregår det?

Den første behandling starter med en grundig samtale hvor jeg spørger ind til problemerne og analyserer de sammenhænge der kan være til den ubalance der er opstået. Ud over samtalen bruger jeg tunge- og pulsdiagnose samt hvad jeg kan se og mærke på dig fx rødme, muskelspændinger, skævheder, m.v.
Selve behandlingen foregår ved, at jeg indfører tynde sterile engangsnåle gennem huden og placerer dem i de valgte akupunkturpunkter.

Du ligger herefter med nålene i ca. 20 – 30 min. Hvis du ønsker det, spiller jeg afslappende musik under behandlingen. Det er ikke ualmindeligt at opleve reaktioner som følge af behandlingen.  F.eks:

  • Afslappelse eller træthed
  • Mere energi og velvære
  • Kløe, summen eller prikken i kroppen
  • Kulde- eller varmefornemmelse

Er der bivirkninger ved akupunktur?

Nogle mennesker oplever lidt ubehag ved selve indstikket. Når nålen er sat skal den ikke gøre ondt.
Ved udtagning af nålen kan der komme en lille blødning som standses ved tryk på punktet.
En sjælden gang i mellem kan der komme et lille blåt mærke hvor nåle har siddet.

Sjældne bivirkninger:

  • Kvalme og utilpashed
  • Døsighed / opstemthed
  • Svimmelhed / besvimelse

Der kan opleves følelsesmæssige reaktioner på behandlingen, dette er ikke en bivirkning, men et udtryk for at kroppen husker tidligere oplevede følelser.

Kan akupunktur bruges forebyggende?

Det bedste eksempel på forebyggende akupunktur behandling ses ved behandling af allergi og høfeber hvor man starter behandlingen i god tid før pollen sæsonen starter.

Triggerpunkt-akupunktur

Et triggerpunkt er et ømt område i en muskel eller i bindevævet omkring en muskel, der kan give smerte andre steder i kroppen.

Triggerpunkt akupunktur er behandling, hvor nålen placeres i og omkring triggerpunktet. På den måde afslappes musklen og spændingen ophører.

Øreakupunktur

Øret er et mikro system hvor hele kroppen er aftegnet. Jeg anvender ofte øre-akupunktur som supplement til den almindelige akupunktur.

Moxa

Moxa er varmeterapi med urter. Urterne afgiver meget kraftig varme og kan bruges til at stimulere akupunkturpunkter, muskler og led.

Moxa er opvarmning af akupunkturpunkter, overbelastede led og muskler.

Hvis du vil vide mere

www.aku-net.dk

www.rabforum.dk