De magiske nåle & fysiurgisk massage

Velkommen til Akupunktur der dur og fysiurgisk massage

Om Lisbeth Polmer

Jeg hedder Lisbeth Polmer og er uddannet akupunktør i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), samt i Boels Moderne Akupunktur (BMA). Derudover er jeg uddannet Fysiurgisk massør og Sports massør. Jeg er medlem af Praktiserende Akupunktører og er Registreret Alternativ Behandler (RAB) i både Akupunktur og Massage, hvilket er din sikkerhed for at jeg har en høj faglighed og overholder en lang række retningslinjer, hvor jeg bl.a. har pligt til kontinuerligt, at efteruddanner mig og holder min førstehjælp ajour.

I 2018 flyttede jeg min klinik fra Bagsværd til Odsherred. Jeg holder til i nogle dejlige lokaler under Hotel Højby Sø. I 2022 overtog jeg endnu et lokale og stiftede Højby Klinikken. Du kan altid følge med i hvilke behandlere der er tilknyttet klinikken, ved at lokke ind på Højbyklinikkens hjemmeside på www.hoejbyklinikken.dk.

Jeg har en grunduddannelse som Social- og sundhedsassistent, og har i mere 35 år arbejdet med mennesker i alle aldre og med både fysiske og mentale udfordringer.

Det har altid ligget mig meget på sinde at bringe så meget livskvalitet og glæde ind menneskers liv som muligt, og jeg er overbevist om, at man skal se nuanceret på det hele menneske i behandlingen. Det er nemlig vigtigt at komme ind i forståelsen af, hvad årsagerne til ubalancers opståen er, i stedet for blot at symptombehandle. Denne grundlæggende holdning harmonerer så fint med akupunkturens holistiske menneskesyn.

Jeg har efterhånden mange ”værktøjer” i min ”værktøjskasse”, og du vil sikkert opleve at jeg bruger forskellig tilgange for at prøve at hjælpe dig bedst muligt.

Hvad siger vores klienter

Skal man have akupunktur skal man klart gå til Lisbeth for hendes akupunktur er noget der dur.
Freja Maiken Rosenkilde
Jeg har fået meget mere overskud, samtidig med, at min hovedpine storset er forsvundet. Jeg kan stærkt anbefale andre at prøve behandlingen hos Lisbeth.
Natalie Damm
Jeg ærgere mig over, at jeg ikke langt tidligere i forløbet, prøvede akupunktur, da det er meget mere skånsomt for kroppen.
Michelle Smidt Andersen
Lisbeth er meget professionel og sørger for at skabe en rolig og afslappende atmosfære, så man under hele behandling føler sig i trygge og kompetente hænder.
Mette Poulsen
TAK for hjælpen Lisbeth ! Det gjorde min ferie nemmere og jeg kan vise mine brune ben frem, uden alle de sår, stik og ar jeg ellers har haft hver sommer :o)
Sofie Bech Christensen